Print venlig side
 
 

Pressemeddelelser



Aktuelt
Pressearkiv

17-02-2004
04.01.26 Åsa Sonjasdotter møder ege
Læs mere
17-02-2004
04.01.21 Henrik Plenge møder Futura Energi SALG
Læs mere
26-01-2004
04.01.26 Kommunikationsbureauet IB&CO;
Læs mere
21-01-2004
04.01.21 International kunstner i samarbejde med Futura Energi
Læs mere
26. januar 2004
04.01.26 Kommunikationsbureauet IB&CO;

Bilag: 04.01.26_kommunikationsbureauet_ibco_og_alexandra_mir.doc

PRESSEMEDDELELSE

26. januar 2004

 

 

International kunstner i samarbejde med Kommunikationsbureauet IB&CO

 

Tirsdag den 27. januar får Kommunikationsbureauet IB&CO i Ikast besøg af den internationalt anerkendte  polskfødte kunstner Alexandra Mir, som bor og arbejder i New York. Det sker i forbindelse med dette års biennale, Socle du Monde, som Herning Kunstmuseum og Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov i denne måned skyder i gang for anden gang.

 

Den 28 august 1999 landede den første kvinde på månen, som den dag befandt sig på en strandbred i Holland. Kvinden var Aleksandra Mir. Et lille skridt for Mir, et kæmpe skridt for kampen mod den mandsdominerede historieskrivning.. Da nyheden om denne performance spredtes skabte det debat og interesse både fra NASAs tænketank og feminister verden over.

 

Aleksandra Mir har stor erfaring i samarbejder med både erhvervslivet og den akademisk-videnskabelige verden. Mir er flere gange blevet inviteret af  fonde og virksomheder til at udvikle koncepter til specifikke situationer. Mir var i 1996 i Danmark, hvor hun på Roskilde Festivalen lavede en kampagne for at få flere kvindelige bands på programmet. Senere samme år på Rådhuspladsen afspillede hun optagelser af mænd der piftede, hvad der gav en række pudsige reaktioner fra kvinderne som bevægede sig på pladsen.

 

Socle du Monde Biennalen var forrige år en stor succes, og også i år er der atter lagt op til en enestående og nyskabende kulturbegivenhed i form af samarbejde mellem 15 kunstnere fra Danmark og resten af verden, og lige så mange virksomheder fra især Herning og omegn. Bag Socle du Monde står Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov og Herning Kunstmuseum. De medvirkende virksomheder stiller materialer, ekspertise og produktionsapparat til rådighed, mens kunstnerne står for skitser, modeller og idéoplæg.

 

Alt peger på, at interessen for samarbejde mellem virksomheder og kunstnere vil tage til i fremtiden. I den situation er det naturligt, at Herning-egnen med sin rige tradition for aktivt samarbejde med kunstscenen går forrest (med en biennale, som aldrig tidligere er…)i et projekt, som aldrig tidligere er set i Danmark.

 

”Projektet er en enestående mulighed for virksomhederne til at profilere sig, og det er fantastisk at vi i år har virksomheder med også uden for Herning-egnen, siger formand for Erhvervsrådet  og direktør for Kvik Holding, Knud B. Troelsen.”

 

Det var direktør for Angli-fabrikken, skjortefabrikant Aage Damgaard, der tilbage i 50’erne og 60’erne lagde grundstenen til egnens rige kunsttraditioner, en arv som har skabt stor entusiasme hos virksomhederne, Ringkøbing Amt og egnens kommuner til at gå ind i projektet.

 

 

For yderligere oplysninger og aftale om interview venligst kontakt Socle du Monde ApS:

Adm. direktør Holger Reenberg på 97121033-40251033 eller dir. Lene Elsner på 96261120-24251279

 

Kontaktperson Kommunikationsbureauet IB&CO: Adm. direktør Bo Jensen på 97252627

 

 


 
  Socle du Monde . Birk Centerpark 3 . 7400 Herning