E: mail@heartmus.dk | T: +45 97 12 10 33

Læs mere on John Kørner på rhttps://www.kunstdk.dk/kunstner/john_korner

Læs mere om egetæpper på www.egetæpper.dk

 

En virksomhed, der designer og producerer alverdens tæpper, og en kunstner, der fremstiller kunstneriske og kompositoriske problemer, går sammen om at skabe et værk. Følg med her og find ud af, hvordan tæpper, kunst og involvering kan forenes i ét. 

John Kørner

Den danske kunstner John Kørner (f. 1967) arbejder inden for en række medier: Grafik, keramiske objekter, installationer og happenings, men det er primært maleriet han er kendt for. Værkerne er som oftest farvestrålende, insisterende og fri for ironi og skjulte dagsordner. Kørners kunstneriske projekt er at fremstille problemer; kunstneriske og kompositoriske såvel som samfundsmæssige. Kørner har eksempelvis malet en række billeder af de soldater, der er faldet i krigen i Afghanistan. Værkerne har soldaternes navne som titler og skildrer uden omsvøb konsekvenserne af Danmarks forsvarsindsats.

egetæpper

Historien om ege er historien om en ganske særlig mand og hans vision. I 1938 grundlagde Mads Eg Damgaard virksomheden, som i dag er en af Europas største producenter af tæppebelægninger. I sine konstante bestræbelser på at opfylde markedets skiftende behov, var Damgaard aldrig bange for at udfordre konventioner og søge nye, banebrydende veje. En forretningsfilosofi, der fortsat er en central del af ege. I dag er virksomheden blandt de førende tæppeproducenter i Europa, når det gælder design, udvikling og produktion af gulvtæpper og har afdelinger i 7 lande.