E: mail@heartmus.dk | T: +45 97 12 10 33

Piero Manzoni - Inspirationen til Socle du Monde Biennalen

I sommeren 1960 ankom  den italienske kunstner Piero Manzoni første gang til "paradis". Han kom fra en udstilling i København hos Addi Köpcke. Aage Damgaards samarbejde med Piero Manzoni, blev et lokalt initiativ, som fik national og international bevågenhed og betydning. Duoens projekter resulterede bl.a. i Piero Manzonis største og mest kendte af hans i alt 46 værker i Herning Kunstmuseum, Socle du Monde.

Socle du Monde, jorden sokkel, skabte Manzoni til Herning under sit andet besøg i byen i 1961. Soklen henviser symbolsk – og med et glimt i øjet – til Herning som "verdens kulturelle sokkel". Den referer til hele Verden som kunstværk og er det mest globale af Manzonis autentiseringsprojekter. Sokkel-betegnelsen henviser også til ambitionen om at lade Hernings element af soliditet, erhvervslivet og industrien, understøtte og promovere det ukontrollerede sprælske og fantasifulde, kunsten og kulturen. Manzoni og værket  Socle du Monde er dermed fudnamentet i Socle du Monde Biennalen, som parrer kunstnere og erhvervsvirksomheder.